AARHUS TECH
AMU-kurser

Systemstilladser - opstilling mv.

Mange fagfolk i byggebranchen arbejder på platforme og stilladser. Kurset er for dig, der gerne vil arbejde eller allerede arbejder som for eksempel murer, maler eller tømrer.

I løbet af 15 dage kan du tage et certifikat, der forbedrer dine chancer for job.

Medarbejdere, der har gennemgået uddannelsen, er kvalificeret til at arbejde med systemstilladser og opfylder Arbejdstilsynets krav til sikkerhed.

Det lærer du på kurset

Sikkerheden skal være i top, og de folk, der arbejder med at montere, nedtage og ændre stilladserne, er forpligtet af Arbejdstilsynets krav.

På kurset lærer du at arbejde med stilladser, så du og dine kollegaer er sikret bedst muligt, mens I arbejder i højden.

Du bliver undervist i at vurdere, om stilladset som helhed er velegnet og opstillet forsvarligt. Og du får kendskab til love for området, bl.a. om ansvar i forbindelse med sikkerhed.

Kurset består af både teori og praktiske øvelser.

Bevis

Du får et certifikat

 

Uddannelsesbevis/kursusbevis

Du vil få udstedt uddannelsesbevis, hvis underviseren vurderer, at du har nået uddannelsens mål.

hold
01-12-2025
Systemstilladser - opstilling mv.
AARHUS TECH
Halmstadgade 6
8200 Århus N
Systemstilladser - opstilling mv.
Dette er en uddannelsesstruktur anbefalet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
01.12.2025
19.12.2025
07:10-14:34
30.11.2025
0
Ja
AARHUS TECH
Halmstadgade 6
8200 Århus N
Studieservice
89373533
StudieserviceErhverv@aarhustech.dk
Dagundervisning
15.0 dage: Systemstilladser - opstilling mv.
28107525am49boa
INFO OM FAG

Systemstilladser - opstilling mv.

Målgruppe Kurset henvender sig primært til medarbejdere uden brancheerfaring.

Beskrivelse

Deltageren har kendskab til og kan anvende: - regler, vejledninger og bekendtgørelser, der gælder ved arbejde med stilladser herunder rulle- og bukkestilladser og gældende relevante EN/DS-standarder for stilladser og midlertidige rækværker. - de forskellige relevante aktørers roller og pligter, f.eks. den beskæftigedes pligter og arbejdsgiverens pligter samt leverandørpligter, projekterendes pligter og bygherrepligter, samt gældende lovgivning på området. - diagrammer, beregninger og tegninger m.v. og kan anvende disse som forudsætning for opstilling af et stillads og have forståelsen for vigtigheden af disse, for at stilladset lever op til kravene fra producenten af den enkelte stilladstype, samt personerne som skal arbejde fra stilladset. - forskellige relevante stilladstyper og viden om deres egnethed i forhold til det arbejde, der skal der efterfølgende skal udføres fra det færdige stillads, sådan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra viden og kendskab til den enkelte arbejdsopgave. - brugsanvisninger for forskellige relevante systemstilladstyper og fabrikater. Deltageren kan: - arbejde efter anvisningerne i en brugsanvisning for kunne opstille, ændre eller nedtage ramme-, søjle-, rulle-, og bukkestilladser på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde. - planlægge og udføre stilladsmontage på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig måde sådan, at stilladset som helhed er planlagt, velegnet og opstillet forsvarligt, set i relation til opgaven, dvs. hvilket arbejde der skal udføres fra stilladset, instruktionen fra arbejdsgiveren og opstillingsvejledningen, samt ved andre særlige krav til opstillingen. - arbejde sikkerhedsmæssigt med forholdene som har indflydelse på stilladsets stabilitet, herunder kendskab til jordbundsforhold og bygningers og byggematerialers egnethed til fastgørelse af stilladser. - vurdere stilladsmateriellets vedligeholdelsesstand med henblik på bortsortering af uforsvarligt stilladsmateriel grundet f.eks. råd, revner, korrosion, deformeringer og defekter af anden art. - rapportere afvigelser af betydning for en forsvarlig stilladsopstilling både af hensyn til egen sikkerhed under opstillingen og af hensyn til de efterfølgende brugeres sikkerhed. - sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt benytte personlige værnemidler, værktøj, maskiner og andet materiel, som er relevant i arbejdet med opstilling, ændring og nedtagning af stillads. - arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt med arbejdet omkring opstilling, ændring og nedtagning af stillads samt umiddelbart tilknyttet arbejde, herunder sikre sig selv og de øvrige opstillere jf. bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37 "Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning", og har kendskab til lovgrundlaget på området, samt at sikkerheden ved stilladsmontage løbende tilpasses den tekniske og sociale udvikling i samfundet. - arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt med kendskab til hvordan arbejdet med håndtering af stilladsmateriel og hjælpegrej kan ske, samt være trænet i brug af nødvendige tekniske hjælpemidler til både lodret og vandret transport, som kan imødegå sundhedsskadelige belastninger ved manuel håndtering.

Varighed 15.0 dage AMU-pris 3210,00 kr. Uden for målgruppe 12314,75 kr.