AARHUS TECH
AMU-kurser

Sommelieruddannelse

Vinakademiets sommelieruddannelse er til dig, der ønsker en seriøs og omfattende vinuddannelse, som giver dig eksamensbevis på din viden.

Uddannelsen er relevant for både dig, der allerede arbejder i vin- og restaurationsbranchen, og dig, der gerne vil ind i branchen. Den er også for dig, der ønsker at sætte teori på din store passion.

Alt sammen foregår i en afslappet atmosfære med vores eget undervisningsmateriale, og du bliver undervist af nogle af landets skarpeste vinhjerner.

Uddannelsen er opdelt i to niveauer, som tilsammen leder frem til eksamen med diplom og nål. Man tilmelder sig i første omgang Niveau 1 og sidenhen Niveau 2.

Vinakademiet er den danske afdeling af Scandinavian Wine Academy, som har mere end 20 års erfaring med sommelieruddannelser og i dag er den største i Norden.

I Danmark er AARHUS TECH det eneste sted udenfor København, der tilbyder Vinakademiets sommelieruddannelse.

Læs mere om uddannelsen.

Niveau 1

Første del, hvor du opnår en grundlæggende viden om vinfremstilling, druesorter, vinområder, mad- og vinsammensætning og spiritus og opnår kompetencer til at kunne analysere og beskrive en vin.

Det lærer du

Niveau 1 (8 undervisningsdage)

  • Basisviden om verdens vigtigste vinområder, druesorter, vintyper og -stilarter
  • Hvordan man bedømmer og beskriver en vin
  • Samspillet mellem mad og vin og de grundlæggende grundsmage
  • Basisviden om de vigtigste typer spiritus.

Pris: 17.250,-

Niveau 2

Anden del, hvor du virkelig får mulighed for at gå i dybden med de vigtigste vinområder, druer og vintyper, samt mad- og vinsammensætning.

Niveau 2 afsluttes med en skriftlig eksamen, der både indeholder teoretisk del og en blindsmagning.

Tilmeld dig Vinakademiets nyhedsbrev HER, hvis du vil holdes opdateret.

Det lærer du

Niveau 2 (13 undervisningsdage)

  • Dybdegående undervisning i de enkelte vinlande, -områder og typer
  • Vinfremstilling
  • Vindefekter
  • Udformning af vinmenuer
  • Sommelierens rolle på en restaurant
  • Øl

Pris: 24.500,-

Tid, sted og andet praktisk

Datoer, niveau 1

Opstart den 1. oktober.

Kursusdage: 1/10 • 8/10 • 22/10 • 29/10 • 5/11 • 19/11 • 26/11 • 3/12

Datoer, niveau 2

Kursusdage: 14/1 • 21/1 • 4/2 • 18/2 • 25/2 • 4/3 • 18/3 • 25/3 • 8/4 • 22/4 • 29/4 • 13/5 • 27/5.

Hvor og hvornår?

På både niveau 1 og niveau 2 begynder dagene kl. 09.30 og slutter ca. kl. 17 på AARHUS TECH, Dollerupvej 4, 8000 Aarhus.

Praktisk info

Undervisningen er tilrettelagt som heldagsundervisning, og forløbet er inddelt i 8 (niveau 1) og 13 (niveau 2) forskellige kursusdage. Al undervisning og kursusmateriale er på dansk.

Betaling

Gælder både for niveau 1 og niveau 2.

Prisen omfatter al undervisning, undervisningsmateriale, frokost, kaffe, kage og drikkevarer, som smages.

Betalingen skal være os i hænde senest tre uger før kursusstart.

Afmelding senere end tre uger før kursusstart er ikke mulig, og hele kursusafgiften debiteres.

Afmelding skal se skriftligt på e-mail til Thomas Ilkjær på info@vinakademiet.dk

Der oprettes kun hold ved tilstrækkelig tilmeldte.

Økonomisk støtte

Gælder både for niveau 1 og niveau 2.

Virksomheder har mulighed for at søge tilskud til ansattes selvvalgte kurser og uddannelser i de nye kompetencefonde. Det er virksomheden, der søger om tilskuddet.

Tilskuddet, der gives, er pr. 1. maj 2010 på 140 kr. i timen og gives som løntilskud.

På niveau 1 vil det maksimale tilskud være 8 dage x 7,4 timer x 140 kr. = 8288 kr.

På niveau 2 vil det maksimale tilskud være 10 dage x 7,4 timer x 140,- kr. = 10.360 kr.

Der kan både søges om tilskud til afholdte kurser og reserveres midler til planlagte kurser. Reservationen kan ske op til tre måneder før. Reservationen skal bekræftes senest 14 dage efter slutdato. Der søges for hvert enkelt niveau, hvor der angives start- og slutdato.

Der kan søges tilskud til sommelieruddannelsen, hvis man indbetaler til Hotel- , Restaurant- og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond.

Medarbejderen, der søges for, skal have været ansat i virksomheden i ni måneder.

Ansøgningsskema og nærmere information kan findes på kompetenceuddannelsesfonden.

Kontakt

Gælder både for niveau 1 og niveau 2.

For faglige spørgsmål og information om uddannelsens indhold og organisering kontakt Thomas Ilkjær på info@vinakademiet.dk eller på tlf. 6146 7401.

Udfyld formularen og tilmeld dig sommelieruddannelsen i dag

(Tilmelding til niveau 2 åbner først senere på året)





Ja, jeg giver hermed tilladelse til at AARHUS TECH gemmer mine oplysninger vedr. tilmelding og deler dem med Vinakademiet.

Vigtigt!

Ved at sende denne tilmelding bekræfter du din tilmelding. Når vi har modtaget den, sender vi en bekræftelse sammen med opkrævning af kursusafgiften. Afmelding skal ske skriftligt på e-mail til Thomas Ilkjær på info@vinakademiet.dk senest 3 uger før kursusstart. Herefter er afmelding ikke mulig og hele kursusafgiften debiteres.